Miami Herald fotograf Carl Juste med sin søn Miles Vladimir Juste. Foto af Juste ‘ s kone Anna Silberberg, også fotograf.i 1950 ‘ erne, Miami Herald fotograf Carl-Phiippe Juste far Viter Juste, en haitisk forretningsmand, gift Maria, datter af en handelsflåde fra Santiago de Cuba, i Port-au-Prince og startede en familie. Derefter, under en stor bølge af politisk uro, landede Juste ‘ s far i fængsel for sin støtte til en kandidat i opposition til regeringen for den daværende præsident Jean-Claude “Papa Doc” Duvalier. Efter hans løsladelse, Viter og hans kone flyttede til USA for et bedre liv. I 1973 bosatte han sin familie i Miamis Buena Vista-kvarter, som Juste senere ville mønte “lille Haiti.”
Viter Juste var en Haitisk emigre og borgerrettighedsaktivist i Miami, der gav kvarteret” lille Haiti ” sit navn. Foto med tilladelse fra Juste-familien.
inspireret af Juste-familiens historie og deres opfordringer til samfundshandling fulgte tusinder af haitianere. På Viter boghandel Les Cousins optegnelser og bøger, nye indvandrere, mange af dem analfabeter engelske elever, kunne få hjælp med indvandring papirer og skole indskrivning formularer. Viter og hans kone stræbte efter at engagere alle slags politiske og sociale ledere, især dem, der repræsenterer det spanske og det sorte samfund, samle dem omkring lige adgang til offentlige skoler for udokumenterede haitiske børn, og banebrydende Miamis første voksenuddannelsesprogram.
Carl Juste fortsatte med at få en bachelor i psykologi med en mindreårig i fotokommunikation fra University of Miami og begyndte en karriere som fotograf, først ved Miami-nyhederne, og derefter, i 1989, sluttede han sig til personalet i Miami Herald, hvor han fortsætter med at arbejde i dag. Hans opgaver har ført ham rundt i verden med regelmæssige opgaver i hans hjemland Haiti, såvel som over hele nationen og i hele Florida, der dokumenterer dagens nyheder og observerer årtiers identitetspolitik. Og meget af det arbejde har centreret sig om, hvad det betyder at være Haitisk. Faktisk, han har vundet flere fotojournalistiske hædersbevisninger såsom Robert F. Kennedy-prisen, Den Nationale Headliners-pris, og flere internationale priser for Årets fotograf, og han har udstillet sine fotos i gallerier og institutioner over hele Den Vestlige Halvkugle.
mens UnidosUS primært fokuserer på Amerikanske Latinos, stræber den efter at fremme borgerrettigheder for alle folkeslag. Faktisk arbejder det i Florida tæt sammen med repræsentanter for det haitiske amerikanske samfund. Anerkender, at Latinos og haitianere deler mange fælles kulturelle, sproglige og politiske oplevelser, og at nogle mennesker betragter haitianere som spansktalende, ProgressReport.co besluttet at lukke dette års Hispanic Heritage Month med en udforskning af dette slægtskab. Og da Juste har tilbragt sit liv bag et kameralinse, vi troede, han ville være bare den person til at diskutere det. Vi talte med ham på Iris Photo Collective Artspace, en organisation han medstifter sammen med tre andre farvefotografer for at udforske og dokumentere forholdet mellem mennesker af farve til verden.
lille Haiti i 1980 ‘ erne: en Haitisk indvandrer læser til en ung pige. Foto af Carl Juste.
spørgsmål: betragter du Haiti som en del af Latinamerika?
A: Jeg tror, der er mange skæringspunkter, såvel som parallelle fortællinger, men jeg tror ikke som en Haitian, der ville være den første boks, jeg ville vælge. Haiti er mere Caribien med hensyn til dets historie og identitet, men mange haitianere taler Spansk. Faktisk taler mange flere sprog. De taler indfødte kreolsk, som er en afrikansk og fransk blanding, og de kan tale fransk og spansk, eller endda engelsk flydende.
hele øen Hispa Kurtola blev kæmpet over af briterne, fransk, og spansk, så jeg tror, at disse geografiske og kulturelle kryds bør undervises. Jeg tror, det sker med en afro-Latinsk intersect, og jeg betragter fransk som et latinsk sprog, så jeg kunne være Latinsk lige så meget som nogen anden, men jeg ser det mere som skæringspunktet mellem fælles værdier og forbindelsen til Afrika.Haiti har haft en rolle i regionens historie og USA ‘ s historie. Den 1.januar 1804 frigav Haiti sig midt i højden af plantageejerskab og fri arbejdsstyrke. Det var første gang i verdenshistorien, at et slaveoprør havde været vellykket. Tal om Håbets dristighed. De slog Napoleon og det franske militær, det mest magtfulde militær i verden på det tidspunkt.
haitiske amerikanske børn og deres mødre i Miami. Foto af Carl Juste.
Vi haitiske børn voksede op med at høre om den rolle, som haitianere kæmper i den amerikanske Revolution, og hvordan jordejere, der forlod Haiti efter den haitiske Revolution, gik til nye Orleans, Cuba og steder imellem. Alt dette konfigureres til politikkerne og til de forskellige udviklinger på den vestlige halvkugle. Jeg tror for det meste, Latinamerika og den vestlige halvkugle så revolutionen som en model for uafhængighed.
men den vellykkede revolution er kommet med en pris. Kolonimagter fandt måder at forstyrre de sociale, politiske og økonomiske fordele ved denne fantastiske bedrift ved at pålægge militært og økonomisk pres, der svækkede landets autonomi. Det er fortsat til den nuværende dag.
Justes, 1960 ‘ erne. foto med tilladelse fra Juste-familien.
spørgsmål: Hvordan bidrog det til større blanding af kulturer i hele regionen? haitianere, der kæmpede i revolutionen, var sandsynligvis en generation fjernet fra at blive docket fra skibet. Deres bedstefar eller oldefar kom sandsynligvis direkte fra Afrika, mens Haiti i mit liv altid har været et sted, hvor ideer og racer blandes. Der er steder, hvor du ikke kan se forskel på dominikanere og haitianere. Du har haitianere, der taler spansk såvel som dominikanere, og du har dominikanere, der taler rigtig godt kreolsk, sandsynligvis bedre end mig.
og Cuba, hvad angår magt og position, var folk af europæisk afstamning dem, der styrede, men befolkningen var langt mere blandet. De virkelige indikatorer for oprindelse er mad, musik, litteratur og dans—kadencerne—de er ikke Europæiske. Og der er faktisk en stor befolkning af haitiske afstamning cubanere jeg taler om-haitiske Afro-cubanere.
de forlod Haiti og rejste til Cuba lige efter den haitiske Revolution. Der var mange blandede racer, der bragte deres tjenere med sig, og så havde du også haitiske købmænd, der gjorde forretninger frem og tilbage, hvilket Min mormors far gjorde.
men alt det sagt, ville jeg identificere som Caribien først, og jeg ville tro, at mange cubanere ville stemme deres Caribiske side før deres Latino-side, i det mindste de cubanere, der er der nu, og som er vågnede. Jeg ved, at vi kaster det ord rundt, men jeg mener cubanere, der er opmærksomme på deres melanin, og som er opmærksomme på deres afrikanske herkomst.
haitiske Amerikanske piger stikker hovedet ud af et bilvindue for et foto i Miami i 1980 ‘ erne. foto af Carl Juste.
K: Sig, at du vil lære den Intersektionalitet i en K-12-indstilling. Hvor ville du starte?
A: nå er det første, jeg altid spørger, hvem der spiser hvid ris? Hvem spiser sorte bønner, avocadoer, yams og yucca? Der kan være forskellige navne på disse hæfteklammer, men hvid ris, pilse blanco eller diri blan—det er bare en navneændring.
til visse ører lyder Haitisk Kompa-Musik svarende til salsa og merengue. De er alle hentet fra det afrikanske udtryk. Vi deler også katolicismen, kristendommen og de afrikanske religioner.
der er meget mere til fælles—grundlæggende ting som guayabera skjorter. Haitianere bærer dem til venstre og højre. Det er det, du har på, når du går ud, og det er varmt. De tjener et formål, og jeg tror, at det, vi deler til fælles, altid er baseret på formål.
haitiske Amerikanske alter drenge i Miami. Foto af Carl Juste.da din familie kom til Miami i 1973, var cubanerne allerede den dominerende indvandrergruppe, og de blev hurtigt integreret i Det Sydlige Florida. Hvordan var det for din familie at forsøge at danne alliancer?
A: Min far talte spansk, så det var en naturlig pasform, og han så virkelig op til cubanerne, fordi han følte, at det ville være en god prototype at følge. Du bliver forlovet først af erhvervslivet. Du værdsætter uddannelse og hårdt arbejde. Dette var alle træk, der også var blevet indpodet i vores samfund, men han begyndte virkelig at blive forlovet i 1980 ‘ erne, fordi han så racismen, og han var meget effektiv til at få folk til at købe ind i denne ide om egenkapital.
ægtefæller Viter Juste, en haitisk emigre og Mar Prista Juste, en cubansk emigre ved hjælp af Haiti, var mangeårige borgerrettighedsaktivister i Miami. Foto af Carl Juste.
spørgsmål: lad os tale om McDuffie-optøjerne. Disse fandt sted den 18.maj 1980, efter at fire hvide Miami-politiet blev frikendt for anklager for at have slået Den Sorte motorcyklist Arthur McDuffie ihjel. Hvordan var det et vendepunkt?
A: Jeg husker nøjagtigt, hvor jeg var under McDuffie-optøjerne. Vi var til en fest, og vi så forældre dukke op og sige “vi skal ud herfra. Gaderne er i brand.”Det var en forvirrende tid. Det var lige midt i ankomsten af haitiske bådfolk, der kom på flugt fra administrationen af Jean-Claude “Baby Doc” Duvalier, og cubanere, der fulgte med Mariel Boatlift, da den cubanske præsident Fidel Castro gav cubanerne et midlertidigt vindue for at forlade øen. På det tidspunkt blev det opfattet, at afroamerikanerne ikke havde meget kærlighed til haitianere, men mod midten af 1980 ‘ erne begyndte de og cubanerne, der fulgte med Mariel, at forstå, at de var i samme kamp.
Miles Vladimir Juste repræsenterer en stadig mere forskelligartet Miami. Hans federe Carl Juste er af Haitisk og cubansk afstamning. Hans mor Ana Silberberg immigrerede fra Estland. Foto af Carl Juste.
folk fra Caribien se race gennem en anden linse. En masse haitianere, cubanere, og dominikanere taler som om der ikke er nogen åbenlyst racisme, at alle bliver slået ned, fordi de er fattige, men hvis man ser på, hvem der ejer jorden og træffer beslutninger, Det har stadig en tendens til at være mennesker, der er af hvid eller lysere hudfarve, og de ansætter mørkhudede mennesker til at gøre deres hårde eller mindre ønskelige arbejde.
Hvis min far levede i dag, ville han være meget ked af systemet, fordi han troede, at når Obama blev valgt, ville det være okay, at vi lavede den tur, men jeg husker at fortælle ham og min mor “der kommer til at være en tilbageslag.”
spørgsmål: du voksede op i en flersproget husstand og studerede blandt en flersproget gruppe studerende, for det meste cubanere. Hvilken form for støtte ønsker du, at engelske elever havde da?
A: udvikling af en peer-to-peer-læseplan. Mange af tingene ville have været bedre for mig, hvis mine klassekammerater og jeg var blevet sat i en situation, hvor vi var nødt til at prøve at tale et sprog til enhver tid. For eksempel, måske frokost på en dag ville være alt på spansk. Peer-to-peer-læring er mere afslappet, mere kontekstuel og mindre hierarkisk. Det sker i trin, så du slags stiger sammen, og det hjælper arbejdsstyrken, og du dette hele tiden i Miami. En cubaner vil sige til en Haitisk sa k pase?Det betyder, hvad der sker, og det er en hurtig måde at slags tegne en bro eller etablere rapport.
Bonjou er Buenas tardes. Hvad er det ved os mennesker, at vi ønsker nogen en god morgen eller en god eftermiddag, når din dag har været helvede? Der er et håb om, at din morgen, din dag ville være god, at din aften ville være god, at din nat ville være god. Godt ønske er noget til fælles.
haitiske amerikanere i Fort Lauderdale, circa 1992. Foto af Carl Juste.
spørgsmål: Hvad vil du have, at alle studerende skal overveje, når vi reflekterer over krisen langs grænsen mellem USA og Rusland?
A: Det er Centralamerikanere og Meksikanere, men det er også Haitianere og cubanere. Det er den store migration. Du havde den store Migration ud af Caribien i 1950 ‘erne og 1960’ erne, ikke kun til Amerika, men til Europa. Disse migrationer er funktionelle. De er et produkt af en konsekvens. Folk bevæger sig, fordi deres socialøkonomiske økosystem på en eller anden måde er blevet forstyrret.
ingen ønsker at forlade deres hjemland, at pakke og efterlade alt for et bedre job, især hvis du kommer til et sted, hvor du ikke taler sproget, du ikke har uddannelsen eller supportsystemet. De gør det ud af ekstrem nødvendighed. Det er et skud i mørket, og enhver stor migration starter med det. Det er parallellen, hvis det er haitianere, cubanere eller Centralamerikanere.
derfor startede jeg Iris Photo Collective Artspace. Det er et sikkert sted at tale om ligheder og forskelle, at have en ærlig samtale. Nogle af de smarteste og mest interessante mennesker, jeg nogensinde har mødt, har måske ikke en kommando over skriftligt eller mundtligt sprog, men de kompenserer ved at se, ved at bruge alle deres sanser.
Haitisk amerikansk fotograf Carl Juste ‘ s søn, Miles Vladmimir Juste, står ved siden af et af hans fars mest populære fotos af Haiti. Foto af Carl Juste.
K: Dagens strategi for at lukke præstationsgabet i underbetjente samfund handler primært om læsning, matematik og engelsk. Hvordan tror du, at kunsten, og mere specifikt fotografering, kan styrke deres tillid til at tackle alle ovenstående emner?
Jeg tror, det handler om problemløsning. Billedsprog er altid i efterforskning, fordi det ikke er alle skrevet ud for dig. Du er nødt til at finde ud af det. Du skal tænke uden for boksen. Du skal tænke på symbolismens rolle. Tænk på den magt, det giver dem.Iris Photography Collective ‘ s Visual Lab er tilgængeligt for kuraterede ungdomsfotograferingsværksteder, og det vil tilbyde en regelmæssig tidsplan for møder for mellem-og gymnasieelever i efteråret 2020.