c. 1744
28.December 1829
som sagsøger i en retssag sluttede mor Bett, en slave, sig til en sort arbejder ved navn Bront i at sagsøge for deres frihed i 1781. Efter at have vundet den sag vedtog hun navnet Elisabeth Freeman. Sejren var et vigtigt skridt i afskaffelsen af slaveri i Massachusetts, skønt den endelige beslutning fra Massachusetts Højesteret om, at den nye statsforfatning forbød slaveri, kom i en anden sag.Freeman blev født som slave og i 1758 synes at være gået i besiddelse af John Ashley fra Sheffield, Massachusetts, en dommer ved Retten i fælles Anbringender fra 1761 til 1781. Freeman lærte aldrig at læse eller skrive, men hun hørte diskussioner om Bill of Rights og Massachusetts forfatning, som blev vedtaget i 1780. Hun mente, at sproget om alle mennesker, der blev skabt frie og lige, kunne godt gælde for hende.i 1780 Fru Ashley blev vred og slog på Freeman søster med en opvarmet skovl; Freeman blev brændt på armen, da hun greb ind. Da hun forlod huset, sagsøgte hun for sin frihed i en sag, der blev hørt den 21.August 1781. Hun vandt. Hendes advokat var Theodore Sedgvick, far til Theodore Sedgvick Jr., en kendt afskaffelse. Freeman blev en tjener i familien og fulgte dem til Stockbridge i 1785. Da Freeman gik på pension, havde hun samlet nok penge til at købe et lille hus. Hun nævner oldebørn i testamentet, hun underskrev med et kors den 18.oktober 1829. Hun blev begravet på Stockbridge Cemetery.
Se også gratis sorte, 1619-1860; Slaveri og forfatningen
bibliografi
Dermus, Betty. “Nogle af os er modige.”Essence 28, nr. 10 (1998): 84.Johns, Robert L. “Elisabeth Freeman,” Mor Bett, “” mumlet.'”I bemærkelsesværdige sorte amerikanske kvinder, redigeret af Jessie Carney Smith. Detroit: Gale, 1992.
Logan, Rayford M. “Elisabeth Freeman.”I Dictionary of American Negro biografi, redigeret af Rayford Logan og Michael R. Norton, 1982.
robert l. johns (2001)
opdateret bibliografi