otte tilfælde fra filerne fra Mayo Clinic bringer antallet af forkalkningsepitel odontogene tumorer (Pindborg tumorer) rapporteret til 43. Dette er i det væsentlige en tumor i voksenalderen uden nogen åbenbar forkærlighed for begge køn. Tumoren vokser normalt langsomt og bliver manifesteret som en hævelse af kæberne. Det har en markant forkærlighed for de molære‐premolære regioner og er fundet i underkæben dobbelt så ofte som i overkæben. Den roentgenografiske defekt er normalt veldefineret og kan være stærkt mineraliseret. Den cellulære komponent består af plader eller ledninger af polyhedrale celler, der kan ligne enten adenocarcinom eller pladecellecarcinom. Tilstedeværelsen af forkalkede kugler og større forkalkede masser og det sædvanlige oprindelsessted inden for en kæbeben er vigtige diagnostiske spor. Størstedelen af tumorerne indeholder mere eller mindre rigeligt amyloid. De tilgængelige beviser tyder på, at denne tumor er noget mindre aggressiv end ameloblastom, men at enhver behandling, der ikke inkluderer udskæring eller fulguration af kanten af knoglen, der omgiver læsionen, sandsynligvis tillader gentagelse. Der er ikke rapporteret om forekomst af metastase fra denne neoplasma.