traditionel kinesisk leksikografi opdelte tegn i seks kategorier (kursist; li kursist; ‘seks skrifter’). Denne klassifikation er kendt fra ordbogen fra det andet århundrede, men stammer ikke der. Udtrykket optrådte først i Rites of Hou, selvom det måske ikke oprindeligt har henvist til metoder til at skabe tegn. 23 E.kr.) redigerede ritualerne, glansede han udtrykket med en liste over seks typer uden eksempler.Lidt forskellige lister over seks typer er givet i Han ‘s bog i det første århundrede e.kr., og af Jeng Jong Citeret af Jeng Juan i sin kommentar fra det første århundrede til Jhou’ s ritualer.Han er en af de mest kendte personer i verden, og han er en af de mest kendte.
den traditionelle klassifikation undervises stadig, men er ikke længere i fokus for moderne leksikografisk praksis. Nogle kategorier er ikke klart definerede, og de udelukker heller ikke hinanden: de første fire henviser til strukturel sammensætning, mens de sidste to henviser til brug. Af denne grund betragter nogle moderne lærde dem som seks principper for karakterdannelse snarere end seks typer tegn.
det tidligste signifikante, eksisterende korpus af kinesiske tegn findes på skildpaddeskaller og knogler fra husdyr, hovedsageligt oksens scapula, til brug i pyromancy, en form for spådom. Disse gamle tegn kaldes oracle bone script. Cirka en fjerdedel af disse tegn er piktogrammer, mens resten enten er fonosemantiske forbindelser eller sammensatte ideogrammer. På trods af årtusinder af forandring i form, brug og betydning forbliver et par af disse tegn genkendelige for den moderne læser af kinesisk.
på nuværende tidspunkt er mere end 90% af kinesiske tegn fono-semantiske forbindelser, Konstrueret af elementer beregnet til at give spor til både betydningen og udtalen. Da både karakterernes betydninger og udtaler har ændret sig over tid, er disse komponenter imidlertid ikke længere pålidelige guider til hverken mening eller udtale. Manglende anerkendelse af disse komponenters historiske og etymologiske rolle fører ofte til forkert klassificering og falsk etymologi. En undersøgelse af de tidligste kilder (oracle bones-scriptet og bronsskriptet) er ofte nødvendigt for en forståelse af den sande sammensætning og etymologi af en bestemt karakter. Rekonstruktion af Mellem-og gammel kinesisk fonologi fra de spor, der findes i tegn, er en del af kinesisk historisk lingvistik. På kinesisk kaldes det Yinyunksue (‘studier af lyde og Rimes’).
Piktogrammeredit
omkring 600 kinesiske tegn er piktogrammer (‘formimitation’) – stiliserede tegninger af de objekter, de repræsenterer. Disse er generelt blandt de ældste tegn. Nogle få, angivet nedenfor med deres tidligste former, dateres tilbage til orakelben fra det tolvte århundrede fvt.
disse piktogrammer blev gradvist mere stiliserede og mistede deres piktografiske smag, især da de foretog overgangen fra orakelbenskriptet til Sælskriptet i det østlige Hou, men også i mindre grad i overgangen til det gejstlige script fra Han-dynastiet. Tabellen nedenfor opsummerer udviklingen af et par kinesiske piktografiske tegn.
| Oracle Bone Script | Seal Script | gejstlig Script | Semi-Cursive Script | Cursive Script | regelmæssigt Script (traditionelt) | almindeligt script (forenklet) | pinyin | betydning |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
 |
 |
 |
 |
 |
|
rì | Sun |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
yuè | Moon |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
shān | Mountain |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
shuǐ | Water |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
yǔ | Rain |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
mù | Wood |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
hé | Rice Plant |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
rén | Person |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
nǚ | Woman |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
mǔ | Mother |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
mù | Eye |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
niú | Cow |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
yáng | Goat |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
mǎ | Horse |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
niǎo | Bird |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
guī | Tortoise |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
lóng | Chinese Dragon |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
f krisng | Kinesisk Føniks |
Simple ideogramsEdit
ideogrammer (Kristian; Kristian; ‘indikation’) abstrakt ide gennem en ikonisk form, herunder ikonisk modifikation af piktografiske tegn. I eksemplerne nedenfor er lave tal repræsenteret af det passende antal streger, retninger med en ikonisk indikation over og under en linje og dele af et træ ved at markere den passende del af et piktogram af et træ.
| – Tegn | Pinyin |
|---|
N. B.:
- dette; běn; ‘root’ – træet (木; mù) med bus angives med i ekstra slag.
- Kristian; m Kristian; ‘toppunkt’ – det modsatte af Kristian; B Kristian, et træ med toppen fremhævet med et ekstra slag.
sammensatte ideografier Rediger
sammensatte ideografier (Kurt; hu Kurt y Kurt; ‘sammenføjet betydning’), også kaldet associative forbindelser eller logiske aggregater, er forbindelser med to eller flere piktografiske eller ideografiske tegn for at antyde betydningen af ordet, der skal være represented.In det er et eksempel på, at der er tale om en militær, der er dannet af en militær, en dolk-økse og en militær, en dolk-økse, en fod, en sandfærdig, en sandfærdig, dannet af en; ‘person’ (senere reduceret til 亻) og 言; ‘tale’
Andre tegn, der almindeligvis forklaret som sammensatte ideographs er:
- 林; lín; ‘grove’, der består af to træer
- 森; sēn; “skoven”, består af tre træer
- 休; xiū; ‘skygge, hvile”, forestiller en mand ved et træ
- 采; cǎi; ‘harvest”, der forestiller en hånd på en bush (senere skrevet 採)
- 看; kàn; ‘se’, der skildrer en hånd frem for øje
- 莫; mù; ‘solnedgang’, forestiller solen forsvinder i græsset, oprindeligt skrevet som 茻; ‘tykt græs’, der omslutter Kurt (senere skrevet Kurt)
mange tegn, der tidligere var klassificeret som sammensatte ideografier, menes nu at være fejlagtigt identificeret. F. eks.er et eksempel på et eksempel på en”sandfærdig”, som repræsenterer ordet< *snjins”sandfærdig”, nu normalt betragtet som en phono-semantisk forbindelse, med en< *njin som fonetisk og en “tale” som betydningsfuld. I mange tilfælde har reduktion af et tegn skjult dets oprindelige fonosemantiske karakter. For eksempel er karakteren Kurt; ‘bright’ præsenteres ofte som en forbindelse af Kurt; ‘sol’ og ‘måne’. Imidlertid er denne form sandsynligvis en forenkling af en attesteret alternativ form, som kan ses som en fonosemantisk forbindelse.Peter Boodberg og Vilhelm Bolts har argumenteret for, at ingen gamle tegn var sammensatte ideografier. Nogle tegn kunne repræsentere flere ikke-relaterede ord med forskellige udtaler, som i sumerisk kileskrift og egyptiske hieroglyffer, og de sammensatte tegn er faktisk fonosemantiske forbindelser baseret på en alternativ læsning, der siden er gået tabt. For eksempel er karakteren Kristian; Kristian < *Kristian “fred” citeres ofte som en sammensætning af Kristian; ‘tag’ og Kristian; ‘kvinde’. Han spekulerer i, at karakteren, som Kristian kunne repræsentere både ordet n Kristian < *nrja Kristian” kvinde”og ordet Kristian < *Kristian” afgjort”, og at tagbetegnelsen senere blev tilføjet for at disambiguere sidstnævnte brug. Til støtte for denne andenbehandlingen, han peger på andre tegn med den samme Purpur komponent, der havde lignende gamle kinesiske udtaler: ; y Purpur <*Purpur” rolig”, nu Purpur <*nruan” at skændes”og Purpur; Ji purpur < *kran”tøjlesløs”. Andre forskere afviser disse argumenter for alternative aflæsninger og betragter andre forklaringer på dataene mere sandsynlige, for eksempel at se på kursist som en reduceret form for kursist, som kan analyseres som en fonosemantisk forbindelse med kursist som fonetisk. De betragter karaktererne Kurt og Kurt som usandsynlige fonetiske forbindelser, både fordi de foreslåede fonetiske og semantiske elementer er identiske, og fordi de vidt forskellige indledende konsonanter *Kurt – og *n – normalt ikke ville blive accepteret i en fonetisk forbindelse. Især Christopher Button har vist, hvordan mere sofistikerede paleografiske og fonologiske analyser kan redegøre for Boodbergs og Bolts foreslåede eksempler uden at stole på polyfoni.mens sammensatte ideografier er en begrænset kilde til kinesiske tegn, danner de mange af kokuji oprettet i Japan for at repræsentere indfødte ord.Som eksempler kan nævnes:
- 働 hatara(ku) “at arbejde”, der er dannet fra 人 person og 動 flytte
- 峠 tōge “bjergpas”, dannet af 山 bjerg, shang op og ned i
Som Japansk kreationer, disse tegn havde ingen Kinesisk eller Japansk-kinesiske målinger, men et par er blevet tildelt opfundet Sino-Japanske aflæsninger. For eksempel har den fælles karakter, som Kristian har fået, fået læsningen d-Kristian (taget fra Kristian), og endda blevet lånt til skriftlig kinesisk i det 20.århundrede med læsningen d-Kristian.
Rebus (fonetisk lån) tegnredit
Jiajie (jiaji; Jiri-Ji-Ji; ‘låntagning; brug af’) er tegn, der er “lånt” til at skrive en anden homofon eller næsten homofon morpheme. For eksempel var karakteren Kristian oprindeligt et piktogram af en hvedeplante og betød *m-R Kristian “hvede”. Da dette blev udtalt svarende til det gamle kinesiske ord *m liter.R. R. “at komme”, blev også brugt til at skrive dette verbum. Til sidst blev den mere almindelige brug, verbet” at komme”, etableret som standardlæsning af karakteren karrus, og en ny karakter karrus blev udtænkt til”hvede”. (De moderne udtaler er L-Kristi og m-Kristi.)Når et tegn bruges som en rebus på denne måde, kaldes det en Kris; Jiri-Ji-Ker; chia3-Chie(H) 4-tsu4; ‘udlånt og lånt karakter’, der kan oversættes som “fonetisk lånekarakter” eller “Rebus” – karakter.som i egyptiske hieroglyffer og sumerisk kileskrift blev tidlige kinesiske tegn brugt som rebusser til at udtrykke abstrakte betydninger, der ikke let blev afbildet. Således stod mange tegn for mere end et ord. I nogle tilfælde ville den udvidede brug overtage fuldstændigt, og en ny karakter ville blive oprettet til den oprindelige betydning, normalt ved at ændre den originale karakter med en radikal (determinativ). For eksempel betød Kurt y kurtu oprindeligt “højre hånd; højre”, men blev lånt til at skrive det abstrakte ord y kurtu “igen; desuden”. I moderne brug, tegnet dette er udelukkende repræsenterer yòu “igen” mens 右, som tilføjer “munden radikale” 口 til dette er, repræsenterer yòu “rigtige”. Denne proces med grafisk disambiguation er en almindelig kilde til fonosemantiske sammensatte tegn.
| Piktograf eller ideograf |
Rebus ord |
Original ord |
nyt tegn til originalt ord |
|---|---|---|---|
| krit | s krit “fire” | s krit “næsebor” | krit (slim; sniffle) |
| 枼 | yè “flad, tynd” | yè “blad” | 葉 |
| 北 | běi “nord” | bèi “tilbage (af kroppen)” | 背 |
| at | yào “ønsker” | yāo “talje” | 腰 |
| 少 | shǎo “par” | shā “sand” | 沙 og 砂 |
| 永 | yǒng “for evigt” | yǒng “svømme” | 泳 |
Mens dette ord jiajie datoer fra Han-Dynastiet, de relaterede sigt tongjia (K. K.; T. K. K.; ‘udskiftelig låntagning’) attesteres først fra Ming-dynastiet. De to begreber bruges ofte som synonymer, men der er en sproglig skelnen mellem jiajiezi at være en fonetisk lån karakter for et ord, der ikke oprindeligt har en karakter, som ved hjælp af 東; “en pose bundet i begge ender” for dōng “øst”, og tongjia at være et udskifteligt tegnet bruges til en eksisterende homophonous karakter, som ved hjælp af 蚤; zǎo; “loppe” for 早; zǎo; “tidlig”.
ifølge Bernhard Karlgren, ” en af de farligste anstødssten i fortolkningen af pre-han tekster er den hyppige forekomst af , lån tegn.”
Phono-semantisk sammensatte charactersEdit
- 形聲; xíng shēng; ‘form og lyd”, eller 諧聲; xié shēng; ‘sund aftale’
Disse udgør over 90% af de Kinesiske tegn. De blev skabt ved at kombinere to komponenter:
- en fonetisk komponent på rebus-princippet, det vil sige et tegn med omtrent den korrekte udtale.
- en semantisk komponent, også kaldet en determinativ, en af et begrænset antal tegn, der leverede et element af betydning. I de fleste tilfælde er dette også det radikale, hvorunder et tegn er opført i en ordbog.
Som i gammel egyptisk skrivning eliminerede sådanne forbindelser tvetydigheden forårsaget af fonetiske lån (ovenfor).
Denne proces kan gentages, med en phono-semantisk sammensatte karakter i sig selv at blive brugt som et ord i en yderligere stof, som kan resultere i ganske komplekse tegn, som 劇 (豦 = 虍 + 豕, 劇 = 刂 + 豦).
ofte er den semantiske komponent til venstre, men der er mange mulige kombinationer, Se form og position af radikaler.
Eksemplerrediger
som et eksempel udtales et verb, der betyder “at vaske sig selv” m. Dette sker for at lyde det samme som ordet m ‘ s “træ”, som blev skrevet med den enkle piktogrammer ‘ s. Verbet M. P. kunne simpelthen have været skrevet af P. P., som “træ”, men for at disambiguere blev det kombineret med karakteren for “vand”, hvilket gav en ide om betydningen. Den resulterende karakter kom til sidst til at blive skrevet Kurt; m Kurt;’at vaske ens hår’. På samme måde blev vandbestemmelsesmidlet kombineret med Kristian; l Kristian; ‘skov’ for at producere den vandrelaterede homofon Kristian; l Kristian; ‘at hælde’.
| Bestemmende | Rebus | Sammensatte |
|---|---|---|
| 氵; ‘vand’ | 木; mù | 沐; mù; “at vaske sig selv’ |
| 氵; ‘vand’ | 林; lín | 淋; lín; ‘hælde’ |
Men den fonetiske komponent er ikke altid så meningsløst som dette eksempel ville foreslå. Rebusser blev undertiden valgt, der var kompatible semantisk såvel som fonetisk. Det var også ofte tilfældet, at det afgørende blot begrænsede betydningen af et ord, der allerede havde flere. Det er et eksempel. Den determinative krysantemum for planter blev kombineret med krysantemum; C krysantemum; ‘høst’. Imidlertid, Kristian; C Kristian giver ikke blot udtalen. I klassiske tekster blev det også brugt til at betyde”grøntsag”. Det vil sige, at Kristus gennemgik en semantisk udvidelse fra “høst” til “grøntsag”, og tilføjelsen af Kristus specificerede blot, at sidstnævnte betydning skulle forstås.
| determinativ | Rebus | forbindelse |
|---|---|---|
| Kristi; ‘plant’ | Kristi; ‘harvest, vegetable’ | ‘vegetabilsk’ |
nogle yderligere eksempler:
| Bestemmende | Rebus | Sammensatte |
|---|---|---|
| 扌; ‘hånd’ | 白; bái | 拍; pāi; ‘at klappe, at hit’ |
| 穴; ‘at grave i’ | 九; jiǔ | 究; jiū; ‘at undersøge’ |
| 日; ‘søn’ | 央; yāng | 映; yìng; ‘refleksion’ |
Lydændret
oprindeligt tegn, der deler den samme fonetiske, havde lignende aflæsninger, selvom de nu har divergeret væsentligt. Lingvister er stærkt afhængige af denne kendsgerning for at rekonstruere lyden fra gammel kinesisk. Moderne udenlandske udtaler af tegn bruges også til at rekonstruere historisk kinesisk udtale, hovedsageligt Mellemkinesisk.
når folk prøver at læse en ukendt sammensat karakter, antager de typisk, at den er konstrueret på fonosemantiske principper og følger tommelfingerreglen til “hvis der er en side, skal du læse siden” (Karin, y Karin bi Karin d Karin bi Karin) og tage en komponent til at være en fonetisk, hvilket ofte resulterer i fejl. Da lydændringerne, der havde fundet sted i løbet af de to til tre tusind år siden den gamle kinesiske periode, har været omfattende, i nogle tilfælde, de fonosemantiske naturer af nogle sammensatte tegn er blevet udslettet, med den fonetiske komponent, der overhovedet ikke giver nogen nyttig fonetisk information på det moderne sprog. For eksempel, 逾 (yu, /y3⁵/, “overstige”), 輸 (shū, /ʂu⁵⁵/, ‘taber; donere”), 偷 (tōu, /tʰoʊ⁵⁵/, ‘stjæle; får’) deler den fonetiske 俞 (yu, /y3⁵/, ‘efternavn; enig’) men deres udtaler har ingen lighed med hinanden i standard Mandarin eller i nogen moderne dialekt. På gammel kinesisk har fonetikken den rekonstruerede udtale * lo, mens de fonosemantiske forbindelser, der er anført ovenfor, er blevet rekonstrueret som henholdsvis *lo, *lo og *L L. Ikke desto mindre udtales alle tegn, der indeholder Kurt, i Standard Mandarin som forskellige tonalvarianter af yu, shu, tou og den nært beslægtede dig og Ju.
SimplificationEdit
da de fonetiske elementer i mange tegn ikke længere præcist repræsenterer deres udtaler, da Folkerepublikken Kina forenklede tegn, erstattede de ofte en fonetisk, der ikke kun var enklere at skrive, men også mere præcis til en moderne læsning på Mandarin. Dette har undertiden resulteret i former, der er mindre fonetiske end de originale i andre kinesiske sorter end Mandarin. (Bemærk For eksempel, at mange determinativer også blev forenklet, normalt ved at standardisere kursive former.)
|
|
|||||||||||||||
derivat cognatesEdit
det afledte beslægtede (‘reciprok betydning’) er den mindste kategori og også den mindst forståede. I postface til Shuowen Jiezi, Xu Shen gav som et eksempel tegn 考 kǎo “kontrollere” og 老 lǎo “gamle”, som havde samme Gamle Kinesiske udtale (*khuʔ og *C-ruʔ henholdsvis), og kan have haft den samme etymologiske rod, som betyder “ældre”, men blev leksikaliseret i to separate ord. Udtrykket vises ikke i ordbogens krop og kan være inkluderet i postfladen af respekt for Liu. Det er ofte udeladt fra moderne systemer.