Baggrundredit
burgunderne, en Østgermansk stamme, kan have migreret fra den skandinaviske ø Bornholm til Vistula-bassinet i det 3.århundrede e. kr. Den første dokumenterede, men ikke Historisk verificerede konge af burgunderne, GJ Kurski (Gebicca), boede i slutningen af det 4.århundrede.i 406 krydsede alanerne, vandalerne, Suevi og muligvis burgunderne Rhinen og invaderede den romerske Gallien. Burgunderne bosatte sig som foederati i den romerske provins Germania Secunda langs Mellemrheinen.
KingdomEdit
i 411 e.kr. oprettede den burgundiske konge Gunther (eller Gundahar eller Gundicar) i samarbejde med Goar, Alans konge, Jovinus som marionetkejser. Under påskud af Jovinus’ kejserlige autoritet bosatte Gunther sig på den vestlige (dvs.romerske) bred af Rhinen, mellem floden Lauter og Nahe, beslaglæggelse af bosættelserne Borbetomagus (nutidens orme), Speyerog Strasbourg. Tilsyneladende som en del af en våbenhvile, kejser Honorius senere officielt “givet” dem Landet. Burgunderne etablerede deres hovedstad i Borbetomagus. Olympiodorus af Theben nævner også en Guntiarios, der blev kaldt “kommandør for burgunderne” i forbindelse med 411 usurping af Germania Secunda af Jovinus.på trods af deres nye status som foederati blev burgundiske angreb på romerske øvre Gallia Belgica utålelige for romerne og blev hensynsløst bragt til ophør i 436, da den romerske general Flavius Aetius kaldte Hun lejesoldater, der overvældede kongeriget i 437. Gunther blev dræbt i kampene, angiveligt sammen med flertallet af burgunderne. Kampagnen var oprindelsen til det Medi-kristival Nibelungenlied digt.Gunther blev efterfulgt som konge af Gunderic (eller Gundioc eller Gondioc) i 437. Efter 443 blev de resterende burgundere genbosat af Aetius til Sapaudia (dvs.Savoy) region i det nuværende centrale Frankrig, igen som foederati, i den romerske provins Maksima Seksanorum, hvor de etablerede deres hovedstad i Lugdunum (nutidens Lyon). Deres bestræbelser på at udvide deres rige ned ad Rhone-floden bragte dem i konflikt med det vestgotiske rige i syd. I 451 gik Gunderic sammen med Aetius mod Attila, leder af hunerne, i Slaget ved Catalaunian Plains.da Gunderic døde i 473, blev hans rige delt mellem hans fire sønner: Gundobad (473-516 i Lyon, konge af hele Bourgogne fra 480), Chilperic II (473-493 i Valence), Gundomar/Godomar (473-486 i Vienne) og Godegisel (473-500, i Vienne og Geneve).
efter det vestlige romerske imperiums fald i 476 allierede Kong Gundobad sig med den mægtige frankiske konge Clovis i mod truslen fra den ostrogotiske konge, Theoderik den store. Gundobad var dermed i stand til at sikre de burgundiske erhvervelser og kompilere Lek Burgundionum, en gammel germansk lovkode. Senere, da Rom ikke længere havde råd til beskyttelse af indbyggerne i Gallien, blev sekvenserne fusioneret i det nyoprettede kongerige Bourgogne.ifølge Gregory af Tours (538-594) dræbte Gundobad i 493 sin bror Chilperic II og forviste sin datter Clotilde, som var gift med Merovingian Clovis, frankernes konge, der netop havde erobret det nordlige Gallien. Kongedømmets tilbagegang begyndte, da de kom under angreb fra deres tidligere frankiske allierede. I 523 kæmpede kong Clovis sønner i de burgundiske lande, anstiftet af deres mor Clotilde, som hævn for gundobads mord på sin far. I 532 blev burgunderne afgørende besejret af frankerne i Slaget ved Autun, hvorefter Kong Godomar blev dræbt og Bourgogne indarbejdet i det frankiske rige i 534.