Lånt akkord

en lånt akkord (viio4
3 = G L–B–D–F L) i Moarts klaver Sonata nr.18, MVMT. II

Sheila Romeo forklarer, at “n teori, enhver akkord fra enhver tilstand af stykkets skala er en potentiel modal udveksling eller lånt akkord. Nogle bruges hyppigere end andre, mens nogle næsten aldrig forekommer.”

i mindre tilstand er en almindelig lånt akkord fra den parallelle hovednøgle Picardiet tredje.

i den store tilstand er de mest almindelige eksempler på lånte akkorder dem, der involverer prist

, den sænkede sjette skala grad. Disse akkorder er vist nedenfor, i nøglen til C-dur.

viio7: B–D–F–A–en– iio: D-F-A-en – Iio: D-F-A-en – II-7: D-F-A-en-C iv: F-A Lart-C

NE NEskala grad 3

og ♭ Disse akkorder er Sk Sk

i: C–E♭–G ♭VI: A♭–C–d-E♭ iv7: F–A♭–C–d-E♭ ♭III: E♭–G–B♭ ♭VII: B♭–D–F

I–♭VII–♭VI–♭VII in C

A backdoor progression in C. ♭VII7 is borrowed from the parallel minor rather than Mixolydian as ♭VII may be.

sætning fra Cesar Francks variationer symfonier (1885), med kromatisme fra brug af lånte akkorder og faldende lineær bevægelse og, “resolut bevægelse fra V af V til V til I.”

Afspil (Hjælp·info)

akkordprogressioner kan konstrueres med lånte akkorder, herunder to progressioner, der er almindelige i rockmusik, I–Kurt VII–Kurt VI–Kurt VII, almindelig overalt, og I–Kurt VI–IV (

Afspil (Hjælp·Info)), brugt af bands som Genesis, YES og Nirvana. Vi findes i både Aeolian og frygisk. Det er almindeligt, at der er en kadence af den VII–i, der erstatter V med den VII-i, såvel som II-i, III-i og II–I. I populærmusik, den store triade på den sænkede tredje skala grad (Kurt III), den store triade på den sænkede sjette skala grad (Kurt VI) og den store triade på den sænkede syvende skala grad, eller “flat seven” (Kurt VII) er almindelige.

lånte akkorder har typiske inversioner eller fælles holdninger, f.eks iio6 og II kurt6
5, og fremskridt på samme måde som de diatoniske akkorder, de erstatter bortset fra Kurt VI, som skrider frem til V(7).