Nasal lægemiddeladministration er blevet brugt som en alternativ rute til systemisk tilgængelighed af lægemidler begrænset til intravenøs administration. Dette skyldes det store overfladeareal, porøs endotelmembran, høj total blodgennemstrømning, undgåelse af first-pass metabolisme og klar tilgængelighed. Den nasale administration af lægemidler, herunder talrige sammensatte, peptid-og proteinlægemidler, til systemisk medicin er blevet undersøgt bredt i de senere år. Narkotika ryddes hurtigt fra næsehulen efter intranasal administration, hvilket resulterer i hurtig systemisk lægemiddelabsorption. Flere tilgange diskuteres her for at øge opholdstiden for lægemiddelformuleringer i næsehulen, hvilket resulterer i forbedret nasal lægemiddelabsorption. Artiklen fremhæver vigtigheden og fordelene ved de lægemiddelafgivelsessystemer, der anvendes via nasal rute, som har bioadhæsive egenskaber. Bioadhæsive eller mere passende slimhindesystemer er blevet forberedt til både oral og peroral administration i fortiden. Næseslimhinden er et ideelt sted for bioadhæsive lægemiddelafgivelsessystemer. I denne gennemgang diskuterer vi virkningerne af mikrosfærer og andre bioadhæsive lægemiddelafgivelsessystemer på nasal lægemiddelabsorption. Lægemiddelafgivelsessystemer, såsom mikrosfærer, liposomer og geler, har vist sig at have gode bioadhæsive egenskaber, og som svulmer let, når de er i kontakt med næseslimhinden. Disse lægemiddelafgivelsessystemer har evnen til at kontrollere hastigheden af lægemiddelklarering fra næsehulen samt beskytte lægemidlet mod nedbrydning i næsesekretioner. Mekanismerne og effektiviteten af disse lægemiddelafgivelsessystemer er beskrevet for at styre udviklingen af specifikke og effektive terapier til den fremtidige udvikling af peptidpræparater og andre lægemidler, der ellers skal administreres parenteralt. Som en konsekvens kan biotilgængelighed og opholdstid for de lægemidler, der administreres via nasal rute, øges med bioadhæsive lægemiddelafgivelsessystemer. Selvom størstedelen af dette arbejde, der involverer brug af mikrosfærer, liposomer og geler, er begrænset til levering af makromolekyler (f. eks. væksthormon), kunne de involverede generelle principper anvendes på andre lægemiddelkandidater. Det skal understreges, at mange lægemidler kan absorberes godt, hvis kontakttiden mellem formulering og næseslimhinden er optimeret.