på Mahmoud Darvishs fødselsdag, 13 digte

Den Palæstinensiske digter Mahmoud Darvish (d. 2008) blev født i al-Birva på denne dag i 1941. For at fejre hans indgang til vores verden den 13. marts har ArabLit 13 digte (og poemiske tekster):

1)” månen faldt ikke i brønden”, fra Journal of a Ordinary sorg, tr. Ibrahim Muhavi

Muhavis oversættelser har en vidunderlig følelse af originalens rytme, og denne særlige tekst er fortællende, åbenhjertet og med dybt ætsede tegn. Det åbner:

—- hvad laver du, far?

—Jeg søger efter mit hjerte, som faldt væk den aften.

—tror du, du finder det her?

—hvor skal jeg ellers nde det? Jeg bøjer mig til jorden og samler den op stykke for stykke, ligesom kvinderne i fellahin henter oliven i oktober, en oliven ad gangen.

—p> – men du henter småsten!

—at gøre det er en god øvelse for hukommelse og opfattelse. Hvem ved? Måske er disse småsten forstenede stykker af mit hjerte.

2)” Kærlighed, som mening ” fra i nærvær af fravær, tr. Sinan Antoon.denne version bragte Antoon den nationale Oversættelsespris 2012:

kærlighed, som mening, er ude på den åbne vej, men som poesi er det svært. Det kræver talent, udholdenhed og dygtig formulering på grund af dets mange stationer. Det er ikke nok at elske, for det er en af naturens magiske handlinger, som regn og torden. Det tager dig ud af dig selv i den andres bane, og så skal du klare dig selv. Det er ikke nok at elske, du skal vide, hvordan man elsker. Ved du hvordan?

3) “The Dice Player”, fra hvis jeg var en anden: digte, tr. Fady Joudah

den charmerende “The Dice Player” med en visuel tilpasning:

4) “hesten faldt af digtet” Fra sommerfuglens byrde, tr. Fady Joudah

5) “Det andet oliventræ”, tr. Marilyn Hacker

og med heste, oliventræer:

oliventræet græder ikke og griner ikke. Oliventræet
er bjergskråningens beskedne dame. Skygge
dækker hendes ene ben, og hun vil ikke tage sine blade ud foran stormen.
stående, hun sidder, og siddende, stående.

6) “intet andet end Irak,” tr. Shareah Taleghani

et råb til Badr Shakir al-Sayyab:

Jeg husker as-Sayyab skrigende ind i Golfen forgæves:
Irak, Irak. Ikke andet end Irak.
og intet andet end et ekko svar
Jeg husker as-Sayyab, i det sumeriske rum
En kvinde sejrede over steriliteten af tåge
hun testamenterede os jord og eksil . . .
for poesi er født i Irak,
så vær Irakisk for at blive digter, min ven.

7) ” og hvor er min vilje?”fra hukommelse til glemsomhed, tr. Ibrahim Muhavi

og hvor er min vilje?

det stoppede derovre på den anden side af den kollektive stemme. Men nu vil jeg ikke have andet end duften af kaffe. Nu føler jeg skam. Jeg føler mig skammet af min frygt, og af dem, der forsvarer duften af det fjerne hjemland–den duft, de aldrig har lugtet, fordi de ikke blev født på hendes jord. Hun bar dem, men de blev født væk fra hende. Alligevel studerede de hende konstant uden træthed eller kedsomhed; og fra overvældende hukommelse og konstant forfølgelse lærte de, hvad det betyder at tilhøre hende.

“du er udlændinge her,” siger de til dem der.

“du er udlændinge her,” siger de til dem her.

8) “stående foran ruinerne af Al-Birvih,” tr. Sinan Antoon, fra Jeg vil ikke have, at dette digt skal ende

9) “Narcissus tragedie”, fra hvis jeg Jeg var en anden, tr. Fady Joudah:

10)” en substantiv sætning,”, tr. Fady Joudah

en substantiv sætning, ingen verb
til det eller i det: til havet duften af sengen
efter at have elsket … en salt parfume
eller en sur. En substantiv sætning: Min sårede glæde
som solnedgangen ved dine mærkelige vinduer.

11)” hvis jeg var en jæger, ” tr. Shakir Mustafa

Hvis en jæger jeg var
ville jeg give gasellen
En chance, og en anden,
og en tredje og en tiendedel,
for at døs lidt. Min andel
af booty ville være
ro i sindet under
hendes døsende hoved.

12) “dagbog,” tr. Tania Tamari Nasir og John Berger.

Hvis du fik at vide: du kommer til at dø her i aften, hvad ville du gøre i den resterende tid? Se på mit ur drik et glas juice Munch et æbleur en myre, der har fundet hvad man skal spise, så se på mit ur der er stadig tid til at barbere tag et bad jeg siger til mig selv: man har brug for ens fineri, når man skal skrive, så jeg bærer den blå skjorte jeg sidder til middag i live ved mit skrivebord jeg kan ikke se effekten af farve på ord hvidhed hvidhed hvidhed jeg forbereder min sidste frokost jeg hælder vin i to glas til mig og for den der kommer uanmeldt så tager jeg en siesta mellem to drømme

13) “ID-kort,” tr. Salman Masalha og Vivian Eden dette ville sandsynligvis ikke være et digt, Darvish ville vælge mellem kun 13 af hans værker. Men det er en, der, selvom den blev skrevet i hans tidlige dage, i 1964, fortsat har stor politisk resonans:

skriv det ned! Jeg er en arabisk
Mit kortnummer er 50000
Mine Børn nummer otte
og efter denne sommer, en niende på vej.
gør det dig rasende?
Jeg er arabisk.