Papaoutai var et kæmpe internationalt hit for Stromae, den populære sanger fra Belgien, der synger på fransk. Selvom denne hitsang er meget fængende, har den en *meget* dyb besked om tab og faderskab. Franske tekster og engelsk oversættelse efter springet.
Hvis du gerne vil støtte siden (og Stromae), kan du købe denne sang her:
| fransk | engelsk |
|---|---|
| dites-moi d ‘ o corrise il vient | fortæl mig, hvor han er fra |
| enfin je saurai o Cristi je vais | endelig ved jeg, hvor jeg er fra jeg går |
| maman dit spørgsmål | mor siger, at når vi virkelig ser |
| på finit toujours par trouver | vi ender altid med at finde det |
| elle dit hun siger, at han aldrig er meget langt væk | |
| at han ofte rejser til arbejde | |
| at han ofte rejser til arbejde | |
| Maman dit “travailler c ‘ est bien” | mor siger “at arbejde er godt” |
| det er bedre end at være i dårligt selskab | |
| pas vrai ? | er det ikke rigtigt? |
| O Jeg er ton papa ? | hvor er din far? |
| Dis-moi o re est ton papa ? | Fortæl mig, Hvor er din far? |
| uden selv at tale med ham | |
| han ved hvad der er galt | |
| Ah Sacr Papa | Åh hvad en far |
| dis-moi O kursist es-tu cachelagring ? | Fortæl mig, hvor gemmer du dig? |
| det skal være mindst tusind gange, at jeg | |
| Compt Christ mes doigts | tælles på mine fingre |
| o kære t ‘ er, Papaoutai? | hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai? | hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai? | hvor er du, far hvor er du? |
| O Kvit t ‘er, O kvit t’ er O kvit, papaoutai ? | hvor er du, hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| om vi tror eller ej | |
| Y aura bien un jour o jour on n ‘y croira plus | der vil helt sikkert være en dag, hvor vi ikke længere tror |
| un jour ou l’ autre on sera tous papa | en dag eller en anden vil vi alle være en far |
| et d ‘un jour Christ l’ autre on aura disparu | og fra den ene dag til den næste vi vil være forsvundet |
| serons-nous d pristestables ? | vil vi være afskyelige? |
| Seroner-nous beundrer ? | vil vi være beundringsværdige? |
| Des g precis ou des g precis ? | opdrættere eller genier? |
| Dites-nous hvad er det, der er ligegyldigt ? | fortæl os, hvem der føder det uansvarlige? |
| Ah dites-nous hvad, tiens | Ah fortæl os hvem, kom nu |
| Tout le monde sait kommentar til fait les B kristb Kriss | alle ved, hvordan babyer er lavet |
| Mais personne sait kommentar til fait des papas | men ingen ved, hvordan man laver dads |
| Monsieur je-sais-tout en aurait h curriculum, c ‘est purpur | Mr. vide-det-alle ville have arvet det, det er det |
| faut l ‘sucer d’ son pouce ou hvad ? | skal det suges ud af tommelfingeren eller hvad? |
| Dites-nous o Christ c ‘ est cachelagre, Dita doit | fortæl os, hvor det er skjult, det skal |
| Faire au moins mille fois som en, bouff list nos doigts | være tusind gange, at vi har spist vores fingre |
| være tusind gange, at vi har spist vores fingre | |
| o kære t ‘ er, Papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O Kvit t ‘er, O kvit t’ er O kvit, papaoutai ? | hvor er du, hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er ? | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O Kvit t ‘er, O kvit t’ er O kvit, papaoutai ? | hvor er du, hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O Jeg er ton papa ? | hvor er din far? |
| Dis-moi o re est ton papa ? | Fortæl mig, Hvor er din far? |
| uden selv at tale med ham | |
| han ved hvad der er galt | |
| Ah Sacr Papa | Åh hvad en far |
| dis-moi O kursist es-tu cachelagring ? | Fortæl mig, hvor gemmer du dig? |
| det skal være mindst tusind gange, at jeg | |
| Compt Christ mes doigts | tælles på mine fingre |
| o kære t ‘ er, Papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O Kvit t ‘er, O kvit t’ er O kvit, papaoutai ? | hvor er du, hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære T ‘ es, papaoutai ? | hvor er du, far hvor er du? |
| O Kvit t ‘er, O kvit t’ er O kvit, papaoutai ? | hvor er du, hvor er du, far hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
| O kære t ‘ er | hvor er du? |
oversættelse af Papaoutai af Stromae – opdeling af ordforråd og forklaring
efter ordforrådets opdeling og forklaring nedenfor har jeg delt en *fantastisk* video af Stromae, der udfører Papaoutai live!
Vers 1
i dette vers Stromae fortæller historien om en ung dreng, hvis far er fraværende fra sin familie. Drengen undrer sig over, hvor hans far er og forsøger at finde ham. Dette er sandsynligvis selvbiografisk; Stromaes far var Rvandan, og hans mor er belgisk. Stromaes far arbejdede ofte i Rusland i sin barndom, mens han blev hjemme i Belgien med sin mor. Stromaes far blev senere tragisk dræbt i det Rvandanske folkedrab.
selvom vi ikke bør antage, at denne sang er 100% selvbiografisk, udforsker højttaleren i sangen temaer, som Stromae klart har måttet kæmpe med i sit eget liv.
i det første vers lyder højttaleren ganske naiv, barnlig og forvirret (især sammenlignet med det andet vers). Han prøver at finde ud af, hvor hans far er og har spurgt sin mor, men han ser ud til at stille spørgsmålstegn ved hendes forklaring på sin fars fravær.
ordforrådet i dette vers er faktisk ret grundlæggende (ikke overraskende som det ser ud til at være i et barns stemme). Der er nogle interessante formuleringer og nogle almindelige franske ordsprog, der bruges i dette vers. Lad os bryde det ned!dette er et spil på noget, som forældre ofte fortæller deres børn: “cherche bien tu vas trouver”, som også oversætter “se hårdt, du finder det.”Du kan forestille dig, at forældre siger dette til børn, der kommer til dem og klager over ikke at finde deres legetøj, bog osv., selvom de ikke har set så hårdt ud, og den frustrerede forælder fortæller dem at “se ordentligt ud, og du finder det!”
i denne linje tager taleren sin mors stemme til sin søn – han har sandsynligvis fået at vide” cherche bien tu vas trouver ” mange gange, og nu anvender han ordsproget på sin søgning efter sin fraværende far.
/ eller hvad er det for noget, der er rigtigt ?
Her gentager taleren sin mors forklaring på sin fars fravær. Hun siger “han er aldrig meget langt” og “det er godt at arbejde!”Det er et skuespil på et fransk udtryk.
det fulde udtryk (som ikke er i sangen, men er velkendt på fransk) er: Mie vaut Chr.
Vaut er fra valloir, men “il vaut mieuks ” betyder mere som” det er bedre at… ” i den forstand at give råd eller komme med en anbefaling. Dette udtryk betyder “det er bedre at være alene end i dårligt selskab” (som i: ledsaget af en, du ikke kan lide, eller som ikke er en god ledsager). Dette bruges ofte, når nogen bryder sammen eller er single som en trøstende erklæring. Ligesom ” bedre at være alene end i et dårligt forhold.”
så linjen i sangen” den sidste halvdel af udtrykket “– bruger den sidste halvdel af udtrykket til at sige ” det er bedre end din far arbejder end at være i dårligt selskab.”Mens moderen er den, der siger” det er godt at arbejde”, tænker sønnen ” bedre end at være i dårligt selskab.”Det er ikke 100% klart, hvem det “dårlige selskab” er her. Det lyder som om boy undrer sig over, om han og hans mor er “dårligt selskab” og har det dårligt eller har ondt af sin far for at foretrække at arbejde. Især da han følger det op med “er det ikke rigtigt?”hvilket kan fortolkes her som lidt af et sarkastisk eller vredt spørgsmål.
Sacramento Papa: hvad en far!
dette var overraskende svært at oversætte!
så den bedste oversættelse, Jeg tror, er “hvilken far!”Jeg skulle oversætte det som” god gammel far “eller” kære gamle far”, men de var ikke helt rigtige, fordi de er ensartet positive.
ordsproget “sacrrist” betyder mere som “hvad en…” som i “hvad en fyr”, som kunne være positiv eller negativ afhængigt af tonen og konteksten. Hvis nogen klager over deres kærestes dårlige opførsel, du kan sige “hvilken fyr” sarkastisk for at vise din misbilligelse.
fordi når vi først hører taleren sige “Sacramento Papa” han siger det efter at have sagt “uden selv at spørge, han ved, hvad der er galt.”Så det ser ud til, at han siger “Sacramento-papa” (hvilken far!) på en positiv måde som et supplement. Men vi ved fra det første vers, at talerens far aldrig er i nærheden. Så når han siger “uden at spørge, ved han hvad der er galt”, lyder det som om han fantaserer om den rolle, hans far ville spille i sit liv, snarere end at kommentere den rolle, han spiller i virkeligheden. Dette gør “Sacr-korpsen” meget mere tvetydig, især da han følger det op ved at spørge sin far, hvor han gemmer sig.
Jeg tror, at valget af en tvetydig sætning (en der kunne bruges som et supplement/positiv eller en fornærmelse/negativ) var bevidst. Hele sangen handler om højttaleren, der kæmper med sin fars fravær fra sit liv. Men det triste emne sidestilles med en smuk klaverlinie og optimistisk danseslag.”det skal være mindst tusind gange, at jeg har regnet med mine fingre.”
Dette er et andet eksempel på Stromae, der bruger barnlige udtryk – denne henviser naturligvis til at lege skjul og den vane, som små børn har med at stole på deres fingre. Han kan ikke finde sin far, selv efter at have talt tusind gange… det er som Skjul, men du finder aldrig den person, du leder efter.
vers 2
det andet vers kontrasterer det første, som det ser ud til at være i en voksen mands stemme. Formentlig taleren, der er en ung dreng i det første vers er nu alle vokset op, og alligevel stadig stille det samme spørgsmål “Hvor er du far?”
tonen er mærkbart vredere. Ordforrådet er mere” voksen ” sammenlignet med det første vers. Taleren stiller hurtige brandspørgsmål på en måde, der kræver svar. Lad os se på hver gruppe spørgsmål.uanset om vi tror eller ej/der vil helt sikkert være en dag, hvor vi ikke længere tror
Un jour ou l ‘autre på sera tous papa/et d’ un jour l ‘ autre på aura disparu
en dag eller en anden vil vi alle være far/og fra den ene dag til den næste vil vi alle forsvinder
han siger i det væsentlige, at alle vil være en far en dag, og enhver kunne forsvinde natten over.
i disse to linjer lyder højttaleren som om han kaster hænderne op efter mange års forsøg på at finde ud af, hvor hans far er, og hvad han betyder for ham, han giver op ved at sige “vi vil alle være far og enhver af os kunne forsvinde natten over.”Han lyder som en mand, der har givet op med at prøve at forstå, hvorfor hans far forsvandt fra sit eget liv, og hans refleksion over sin egen far har vendt sig til en refleksion over faderskab generelt.
Seroner – nous d chartestables ? / Seroner-nous beundrer ? / Des g greyniteurs ou des g greennies ? Er det ikke noget, der er ligegyldigt ?
vil vi være afskyelige? Vil vi være beundringsværdige? Opdrættere eller genier? Fortæl os, hvem der føder det uansvarlige?
Her spørger højttaleren verden (og sig selv), hvilken slags mennesker de vil være – og tilsyneladende hvilken slags far? Vil de være forfærdelige eller beundringsværdige? Implicit synes han at spørge, vil de være gode fædre eller dårlige fædre? Vil de være “opdrættere” eller genier? Ordet ” opdrætter “blev sandsynligvis valgt på grund af dets lighed med ordet for” geni ” på fransk. Så spørger han “hvem føder disse uansvarlige mennesker” – implikationen er “hvem har disse børn, der fortsætter med at opgive deres egne børn?”
Ah fortæl os hvem, kom nu / alle ved, hvordan babyer bliver lavet / men ingen ved, hvordan man laver Dads
i dette afsnit bliver højttaleren mærkbart vredere. Han lyder som om han kræver svar, og dette afsnit er meget mere en kritik af faderskabets tilstand i samfundet end en faktisk undersøgelse.
højttaleren reflekterer over, hvor almindeligt det er for mænd at få børn uden at vide, hvordan man skal være far.
Monsieur Je-sais-tout en aurait h kursist, c ‘est Larsa / Faut l’ sucer d ‘ son pouce eller hvad ?/ Dites-nous o Kristian c ‘ est cachelagre, Kristian doit / Faire au moins mille fois som en, bouff Kristian nos doigts
Mr. vide-det-alle ville have arvet det, det er det / skal det suges ud af tommelfingeren eller hvad?
fortæl os, hvor det er skjult, det skal / være tusind gange, at vi har spist vores fingre
Sucer: at suge
Bouffer: at spise (slangudtryk – lidt uhøfligt)
højttaleren er vredt krævende svar (fra hvem vi ikke er sikre – universet?) og er tydeligvis ked af det .
Her siger højttaleren i det væsentlige, at hvis disse fyre (Mr. ved det hele) var så kloge, ville de have arvet viden om, hvordan man skulle være far. Eller hvis viden ikke er arvet, skal den måske “suges ud af tommelfingeren” – en sjov måde at sige, at vi på en eller anden måde skal tilegne os viden i den tidlige barndom. Han siger “Vi må have spist vores fingre tusind gange”, som harkens tilbage til broen, hvor han siger ” jeg må have regnet med mine fingre tusind gange.”Dette viser en øget desperation (at spise ens fingre er underligt!) og også en udvikling fra naivt barn, der leger skjul og søger til en vred ung mand, der desperat leder efter svar.
højttaleren starter derefter ind i koret, broen og koret en sidste gang – stiller altid det samme spørgsmål “far, hvor er du?”
Stromae udfører Papaoutai live
se om du bemærker ændringen i kropssprog og tone mellem det første og andet vers. Dette er en fantastisk video.
—
selvom denne sang er en fantastisk sang at danse til, finder jeg det personligt meget trist. Jeg græd meget under denne oversættelse, selvom jeg er heldig at have en vidunderlig og meget nærværende far! Det er sådan en trist refleksion over en mand, hvis far var fraværende fra meget af sin barndom. Og at vide, at Stromaes far var fraværende, og derefter tragisk dræbt i det Rvandanske folkedrab gør denne sang så meget tristere.