Phys. Rev. 24, 113 (1924) – den metastabile tilstand i kviksølvdamp

metastabil tilstand produceret i kviksølvdamp ved lave tryk ved elektronpåvirkninger på 4,9 volt.- Persistensen af” stråling ” produceret af 4,9 volt påvirkninger i kviksølvdamp blev målt i et fire elektroderør af den type, der normalt anvendes i resonanspotentielle målinger, bestående af en ekvipotentiel katode af Simpelt design, et indre gitter G til styring af hastigheden af de påvirkende elektroner, et ydre fotoelektrisk gitter H og en fotoelektrisk plade P. A. C. og d.C. spændinger blev påført de to gitre på en sådan måde, at elektronerne havde tilstrækkelig hastighed til kun at ophidse strålingen i alternative halvcyklusser, og at den fotoelektriske strøm til elektrometeret skiftede i retning samtidigt. Som et resultat af strålingens vedholdenhed resulterede der et fald i strømmen med stigende frekvens og nåede et minimum ved 1800 cyklusser for en afstand mellem gitre på 17 mm og ved 3800 cyklusser i en afstand på 8,5 mm. disse resultater varierede ikke meget med tryk,.003 til.032 mm. De viser et tidsrum mellem spændingen og ankomsten af den første stråling på pladen P på henholdsvis 1/3600 og 1/7600 sek. En matematisk diskussion viser, at diffusionen af strålingen ved gentagen emission og reabsorption (“fængsling” af strålingsteori) ikke kan redegøre for disse resultater. En beregning baseret på antagelsen om, at de ophidsede atomer forbliver i en metastabil tilstand og bærer eksitationsenergien til de fotoelektriske overflader og der giver den op, giver resultater i meget tæt overensstemmelse med observationerne. Konklusionen er, at en metastabil tilstand dannes af atomerne, der er ophidset af 4, 9 volt elektronpåvirkningerne, og at disse er de effektive til at producere det fotoelektriske respons i rørene. I disse eksperimenter er 2P2-tilstanden den eneste, der er begejstret for virkningerne i mærkbar mængde. Hvordan disse resultater kan forenes med Bohr-teorien, ifølge hvilken 2P2-tilstanden ikke er metastabil, er ikke klar.

  • modtaget 10 marts 1924

DOI:https://doi.org/10.1103/PhysRev.24.113

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.