Politisk undertrykkelse

politisk undertrykkelse er handlingen fra en statlig enhed, der kontrollerer et borgerskab med magt af politiske grunde, især med det formål at begrænse eller forhindre borgernes evne til at deltage i et samfunds politiske liv og derved reducere deres status blandt deres medborgere. Det manifesteres ofte gennem politikker som menneskerettighedskrænkelser, overvågningsmisbrug, politiets brutalitet, Fængsel, ufrivillig bosættelse, stripning af borgernes rettigheder, lustration og voldelig handling eller terror såsom mord, summariske henrettelser, tortur, tvungen forsvinden og anden udenretslig straf af politiske aktivister, dissidenter eller generel befolkning. Politisk undertrykkelse kan også styrkes ved hjælp uden for skriftlig politik, såsom ved offentligt og privat medieejerskab og ved selvcensur i offentligheden.

hvor politisk undertrykkelse sanktioneres og organiseres af staten, kan det udgøre statsterrorisme, folkedrab, politicid eller forbrydelser mod menneskeheden. Systemisk og voldelig politisk undertrykkelse er et typisk træk ved diktaturer, totalitære stater og lignende regimer. Handlinger af politisk undertrykkelse kan udføres af hemmelige politistyrker, hær, paramilitære grupper eller dødspatruljer. Undertrykkende aktiviteter er også fundet inden for demokratiske sammenhænge. Dette kan endda omfatte oprettelse af situationer, hvor undertrykkelsesmålets død er slutresultatet. Hvis politisk undertrykkelse ikke udføres med statens godkendelse, kan en del af regeringen stadig være ansvarlig. Et eksempel er FBI COINTELPRO operationer i USA mellem 1956 og 1971.

i nogle stater kan “undertrykkelse” være et officielt udtryk, der anvendes i lovgivning eller navne på offentlige institutioner. Sovjetunionen havde en juridisk politik for undertrykkelse af politisk opposition defineret i sin straffelov, og Cuba under Fulgencio Batista havde et hemmeligt politiagentur officielt navngivet Bureau for undertrykkelse af kommunistiske aktiviteter. I tilfælde af Sovjetunionen bruges udtryk som “terror”, “udrensningerne” og “undertrykkelse” til at henvise til de samme begivenheder. Han mener, at de mest neutrale udtryk er undertrykkelse og massedrab, skønt det brede undertrykkelsesbegreb på russisk almindeligvis anses for at omfatte massedrab og antages undertiden at være synonymt med det, hvilket ikke er tilfældet på andre sprog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.