The Princeton Encyclopedia of Classical SitesRichard stadig godt, Vilhelm L. MacDonald, Marian Holland McAllister, stadig godt, Richard, MacDonald, Vilhelm L., McAlister, Marian Holland, Red.

BRUNDISIUM(Brindisi) Puglia, Italien.

en vigtig romersk havn og indskibningspunkt for E. Dens navn stammer fra formen på dens dobbeltforgrenede bugt,der trænger dybt ind i land som hjortens gevirer(Lat. brunda). Oprindeligt en Messapian by, det bleven Latinsk koloni i 246 f. kr., blev taget af Cæsar i 49B.C., og var genstand for en belejring af Antonius i 40 F.kr., hvorefter det andet triumvirat blev fornyet af Brundisium-traktaten. Flere veje sluttede her, mest bemærkelsesværdigt kystvejen fra Ban og Via Appiathrough Tarentum; sidstnævnte, begyndt 312 f.kr., nåede sin afslutning her ca. 264 B.C.At enden af Via Appia (Via Colonne) med udsigt over bugten stod to søjler 19 m høje, sandsynligvis den 1.c E. kr. den, der stadig er in situ, har en base af Atticmarble og en skaft af grå østlig marmor. Finecapitalen viser 12 figurer: Jupiter, Neptun, Minerva(Juno?), Mars (Amphitrite?) og otte tritoner. Den anden kolonne faldt i begyndelsen af det 16. århundrede og blev transporteret til Lecce, hvor den stadig understøtter en statue af S. I nærheden ligger ruinerne af en romersk villa,hvor, traditionen fastholder, Virgil døde ved sin tilbagevenden fraGrækenland i 19 F.kr. da moderne Brindisi ligger over den antikke by, er store udgravninger vanskelige. Blandt de kejserlige rester er strukturerne under Duomo-pladsen i modsætning til Via Colonne og under kirken S. Giovanni al Sepolcro. På Via Colombo er den såkaldtevasche limarie, rester af et stort romersk reservoir, måske Trajanisk. Sparsomme rester af bade, en Claudian Akvædukt, en porticoed krypt med buet hvælving, og forumkan spores. Det sidste er nævnt i et nyligt opdaget dekret af 1. c.A. D. Til ære for en borger, somogså for første gang attesterer eksistensen af et våbenarium i denne havneby.Museo Archeologico indeholder fem værelseraf lokalt materiale.

bibliografi

T. Ashby & R. Gardner, BSR 8 (1916)170; P. Camassa, La Romanit Kristian di B. (1934); F. Castagnoli, BullComm 71 (1943-45) 5FF; C. Picard, “B., notesde topographie et d’ Histoire,” REL 35 (1957) 285-303;N. Degrassi, Proceedings of III Congr. Internas. af Epigr. Gr.og Lat. (1959) 303-12; B. Sciarra, “statuerne af B.,” RendNap, N. s. 40 (1965) 219-26.Program. Bciv 5.26.104; 66.278 f.A. C. SCAVONE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.