Trader

Den Europæiske Unionrediger

etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser er nedfældet i artikel 43 og 49 i traktaten om Det Europæiske Fællesskab:

• Art. 43 TEF:

inden for rammerne af følgende bestemmelser er det forbudt at begrænse etableringsfriheden for statsborgere i en medlemsstat på en anden medlemsstats område.Dette forbud omfatter også restriktioner for åbning af agenturer, filialer eller datterselskaber af statsborgere i en medlemsstat, der er etableret på en anden medlemsstats område.etableringsfriheden omfatter retten til selvstændig virksomhed og i udøvelsen heraf samt etablering og ledelse af selskaber og navnlig af selskaber som defineret i artikel 54, andet afsnit, på de betingelser, der er fastsat i etableringslandets lovgivning for dets egne statsborgere, med forbehold af bestemmelserne i kapitlet om kapital.

• artikel 49.1 TEC:

inden for rammerne af følgende bestemmelser er begrænsninger af den frie udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen for statsborgere i medlemsstater, der er etableret i en anden medlemsstat end modtageren af tjenesten, forbudt.

disse principper blev udviklet på fællesskabsplan ved Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (almindeligvis benævnt “Bolkestein-direktivet”, som kommissær for det indre marked Frits Bolkestein foreslog det i 2004; eller også kaldet servicedirektivet, hvis objektive anvendelsesområde er sammensat i overensstemmelse med artikel 50 i traktaten om Det Europæiske Fællesskab, til følgende aktiviteter::

• industrielle aktiviteter;
• kommercielle aktiviteter;
• håndværksaktiviteter;
• aktiviteter, der er specifikke for de liberale erhverv. tjenesteydelsesdirektivet (DS) regulerer alle de foranstaltninger, som medlemsstaterne skal gennemføre for at forenkle formaliteterne og tilladelserne til oprettelse af et selskab og udøvelse af erhvervsvirksomhed i henhold til principperne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser, og opregner de eneste undtagelser, som medlemsstaterne kan fastsætte i disse principper.
  

  Spainedit

  status for merchant and capacity to commercialedit

  i Spanien bestemmer Commercial Code i sin første artikel, at købmænd med henblik på nævnte kode:

  • dem, der, med juridisk kapacitet til at udøve handel, sædvanligvis beskæftiger sig med det;
  • kommercielle eller industrielle virksomheder, der er oprettet under denne kode.
  • de strategier, du vil bruge i handel, henviser til deres emne for subjektiv undersøgelse.

  derfor er alle kommercielle og industrielle virksomheder, der er stiftet under Commercial Code, Købmænd (kort sagt alle kommercielle virksomheder: aktieselskaber, kollektive, begrænsede, begrænsede af aktier osv.), samt alle fysiske personer, der har juridisk kapacitet til at udøve handelen, er sædvanligvis involveret i den.

  hvad angår fysiske personer, har personer i lovlig alder, der har fri disposition for deres varer, den juridiske kapacitet til at handle. På den anden side må de ikke engagere sig i handel eller have en stilling eller direkte administrativ eller økonomisk indgriben i kommercielle eller industrielle virksomheder:

  • personer, der er diskvalificeret i henhold til konkursloven, indtil den diskvalificeringsperiode, der er fastsat i dommen om kvalifikation af konkurrencen, er afsluttet;
  • dem, der ved love eller særlige bestemmelser ikke kan handle.

  i overensstemmelse med handelsloven, og uden at det berører bestemmelserne i særlige love, må de ikke handle:

  • dommere, dommere og embedsmænd fra anklagemyndigheden i aktiv tjeneste. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på borgmestre, dommere og kommunale anklagere eller på dem, der ved et uheld udfører retslige eller retsforfølgende funktioner
  • distrikts -, provins-eller firkantet regering, økonomiske eller militære chefer;
  • medarbejdere i indsamling og administration af statsmidler, udpeget af regeringen, undtagen dem, der administrerer og indsamler efter sæde, og deres repræsentanter;
  • Udvekslingsagenter og mæglere af enhver art;
  • dem, der ved love eller særlige bestemmelser ikke kan handle på et givet område.

  Merchant, kort sagt, for Code of Commerce, er enhver fysisk person, der ønsker at udøve handel (levering af varer og tjenesteydelser til tredjemand på en rutinemæssig basis og dyrt), der har kapacitet til at handle og ikke er omfattet af forbud mod handel i overensstemmelse med bestemmelserne i handelsloven eller en særlig lov, eller enhver juridisk person oprettet under en handel, uanset dens sociale formål.

  udøvelse af kommerciel aktivitetredit

  udøvelsen af en kommerciel aktivitet er ikke underlagt andre specifikke krav end det, der måtte være påkrævet ved udøvelse af anden aktivitet. I denne henseende artikel 4.1 i lov 17/2009 om fri adgang til serviceaktiviteterne og din øvelse, Sæt bogstaveligt “udbyderne vil være i stand til at bevæge sig frit på det spanske område for at udøve en serviceaktivitet uden yderligere begrænsninger end dem, der er etableret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov”, mens afsnit 2 i samme artikel fastslår, at “enhver udbyder, der er etableret i Spanien, udøver lovligt en serviceaktivitet du kan udøve den på hele det nationale område.”

  ifølge 3.1 i ovennævnte lov 17/2009 er tjenesteydelsen “enhver selvstændig økonomisk aktivitet, der normalt ydes mod vederlag, jf.artikel 50 i traktaten om Det Europæiske Fællesskab”. Artikel 50 i traktaten om Det Europæiske Fællesskab fastslår, at følgende aktiviteter er tjenesteydelser:

  • aktiviteter af industriel karakter;
  • aktiviteter af kommerciel karakter;
  • håndværksaktiviteter;
  • aktiviteter inden for liberale erhverv.

  det vil sige, en serviceaktivitet er enhver aktivitet af industriel, kommerciel, håndværksmæssig eller professionel karakter betalt og selvstændig, hvilket svarer til den traditionelle definition af en handelshandling i spansk handelsret. Levering af tjenester, eller hvad der er det samme, udførelse af handelshandlinger med en sædvanlig karakter, eller med andre ord forretningsaktiviteten, resulterer i fri adgang i Spanien på hele det nationale område med ikke flere begrænsninger end dem, der kunne etableres i ovennævnte lov 17/2009. Alt dette er i overensstemmelse med den forfatningsmæssige anerkendelse af erhvervsfrihed, det implicitte mandat til liberalisering af tjenesteydelser i artikel 52-54 i traktaten om Det Europæiske Fællesskab og garantien for erhvervsfrihed i artikel 16 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

  udlændinge og virksomheder, der er stiftet i udlandet, kan handle i Spanien med forbehold af lovgivningen i deres land, med hensyn til deres kapacitet til at indgå kontrakter, og bestemmelserne i handelsloven, i alle spørgsmål vedrørende oprettelse af deres virksomheder inden for spansk territorium, deres kommercielle operationer og jurisdiktion for nationens domstole. Navnlig er erhvervsdrivende (fysiske eller juridiske personer) fra andre EU-lande omfattet af artikel 12.1 i lov 17/2009, hvorefter “udbydere, der er etableret i en anden medlemsstat, kan levere tjenester på spansk område i henhold til friheden til at levere uden yderligere begrænsninger end dem, der er etableret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov”. I denne forstand og med hensyn til fysiske og juridiske personer fra tredjelande finder de generelle principper om fri etableringsret og levering af tjenesteydelser, der er nedfældet i artikel 43 og 49 i traktaten om Det Europæiske Fællesskab, om gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet, anvendelse. Spanien gennemførte tjenesteydelsesdirektivet i sin nationale lovgivning gennem bekendtgørelse af lov 17/2009 af 23.November om fri adgang til tjenesteydelsesaktiviteter og deres udøvelse. I overensstemmelse med disse principper kan serviceaktiviteter (dvs. forretning eller traditionelt handel) ikke være underlagt tilladelse, undtagen undtagelsesvis og når følgende betingelser er opfyldt:

  • ikke-forskelsbehandling;
  • nødvendighed: tilladelsesordningen skal være begrundet i tvingende almene hensyn
  • proportionalitet.

  administrationen kan dog underkaste udøvelsen af enhver kommerciel aktivitet (forretning) overholdelse af en forpligtelse til forudgående kommunikation eller ansvarlig erklæring. Generelt, med de undtagelser, der er fastsat i loven, kan enhver aktivitet, hvis udførelse er betinget af forudgående opnåelse af en tilladelse eller afgivelse af en forudgående meddelelse eller ansvarlig erklæring, udøves på ubestemt tid på hele det nationale område.

  under alle omstændigheder skal ethvert krav, som adgang til eller udøvelse af en tjenesteydelse er underlagt, opfylde følgende kriterier:

  a) være ikke-diskriminerende b) være begrundet i en tvingende almen interesse;C) stå i rimeligt forhold til sådanne tvingende almene hensyn d) være klare og utvetydige e) være objektive f) offentliggøres på forhånd g) være gennemsigtige og tilgængelige.

  disse krav må under ingen omstændigheder være baseret på tjenesteudbyderens nationalitet, kan forbyde udbyderen at være etableret i flere EU-medlemsstater, kan kræve, at udbyderen har sin hovedvirksomhed på spansk område, kan kræve betingelser for gensidighed med en anden EU – medlemsstat, kan underkaste levering af tjenesten overholdelse af ethvert krav af økonomisk art, kan kræve direkte eller indirekte indgriben fra konkurrenter inden for tilladelsesproceduren, kan kræve, at oprettelse af garantier eller forsikring hos en enhed, der er etableret på spansk område, eller endelig kan de kræve, at de tidligere har udført den samme aktivitet på spansk område eller er blevet registreret i et register til dette formål.

  forpligtelser generisk comercianteEditar

  Med forbehold af anvendelsen af lov 17/2009 med hensyn til eksigibilitet for visse handelsaktiviteter for specifikke krav og yderligere vilkår og betingelser kræver udøvelse af en købmands aktivitet (det vil sige af forretningsaktiviteten) rutinemæssigt på spansk territorium opfyldelse af visse generiske krav:

  • Merchant shipping individuel i overensstemmelse med artikel 19 i handelsloven. Ligeledes skal iværksættere, der er forpligtet til at registrere, medtage i al deres dokumentation, korrespondance, ordrenotater og fakturaer adresse og identifikationsdata for deres registrering i handelsregistret. Selskaber og andre enheder skal også angive deres retlige form og, hvor det er relevant, deres likvidationssituation. Hvis kapitalen er nævnt, skal der henvises til den tegnede og indbetalte kapital.
  • hold en ordnet regnskab, der muliggør kronologisk opfølgning af alle dens operationer, og udarbejder regelmæssigt saldi og varebeholdninger. I det mindste skal de føre en Opgørelsesbog og årsregnskab og en journalbog.
  • hvis den erhvervsdrivende er et kommercielt selskab, skal han også opbevare en bog eller minutter bøger, hvor alle aftaler, der er indgået af medlemmer af virksomheden, registreres.
  • præsentere de bøger, der skal opbevares før det kommercielle register for legalisering.
  • Opbevar bøger, korrespondance, dokumentation og dokumentation vedrørende din virksomhed, korrekt bestilt, i seks år.
  • udarbejder ved årets udgang sit årsregnskab, som udgør en enhed og omfatter balancen, resultatopgørelsen, en opgørelse, der afspejler ændringer i årets nettoværdi, en pengestrømsopgørelse og en kontoopgørelse.
  • selskaber, aktieselskaber, aktieselskaber, gensidige garantiselskaber og pensionskasser skal blandt andet deponere deres årsregnskab i Mercantile Registry.
  • Indsend årsregnskabet til revision i de juridiske sager, hvor virksomheden er forpligtet til at gøre det.
  • Anmod om registrering i folketællingen for skatteydere, der er afhængige af økonomi-og Finansministeriet, og få, selv for personer eller enheder, der ikke er etableret på spansk territorium, et skatteidentifikationsnummer (NIF).

  Meksikoedit

  i USA nævner handelsloven bogstaveligt talt i sin tredje artikel, hvem der er handlende:

  • I. – personer, der har juridisk kapacitet til at udøve handel, gør det til deres almindelige erhverv (to karakteristika: kapacitet og sædvanlig udøvelse af handel)
  • II.- virksomheder, der er registreret i henhold til handelslovgivning (nationale kommercielle virksomheder)
  • III.- Udenlandske virksomheder eller agenturer og filialer af disse, der inden for det nationale område begår handelshandlinger (kommercielle virksomheder udenlandske)

  i henhold til hvad der er etableret, kan du klassificere forhandlere i:

  • Købmænd enkeltpersoner
  • virksomheder:
    • kommercielle virksomheder, nationale
    • kommercielle virksomheder udenlandske

  artikel 12 i handelsloven I kan ikke udøve handelen:

  • I.- Løbere
  • II.- ødelagte banker, der ikke er rehabiliteret
  • III.- som ved den endelige dom er blevet dømt for forbrydelser mod ejendom, herunder vildledning, underslæb, bestikkelse og konklusion

  i henhold til artikel 16 i den gældende meksikanske handelslov, er alle købmænd, ved at være, påkrævet:

  • I. – til offentliggørelse ved hjælp af pressen af salgbar kvalitet; med sine væsentlige omstændigheder og med tiden de ændringer, der er taget
  • II.- Optagelse i det offentlige Handelsregister af dokumenter, hvis indhold og ægthed skal gøres kendt
  • III.- for at opretholde et regnskabssystem
  • IV.- til bevarelse af korrespondance relateret til købmandens forretning

  Uruguayedit

  den juridiske definition af købmand er indeholdt i artikel 1 i handelsloven, hvorefter den juridiske definition af købmand er:

  “loven betragter alle dem, der har den juridiske kapacitet til at indgå kontrakt og er registreret i handelsregistret, udøver handelshandlinger for egen regning, hvilket gør det til deres sædvanlige erhverv”.